Hvad er flexleasing?
Hvad er flexleasing? Flexleasing er en leasingform, hvor registreringsafgiften på bilen betales forholdsmæssigt gennem leasingperioden i stedet for, at den fulde registreringsafgift betales på én gang. Det betyder, at du betaler afgift for den periode, hvor bilen leases.
Flexleasing bruges typisk til biler med en høj registreringsafgift, eksempelvis dyrere premiumbiler, sportsvogne og importerede biler.
Hos Caripo Biler hjælper vi dig med at forstå både økonomien, restværdien og vilkårene, før du vælger flexleasing.
Hvordan fungerer en flexleasing aftale?
Når man spørger hvad er flexleasing, er registreringsafgiften selve nøglen til at forstå leasingformer. Ved flexleasing betales der forholdsmæssig registreringsafgift for den periode, bilen leases, i stedet for at bilen bliver afgiftsberigtiget med den fulde registreringsafgift fra starten.
Det betyder i praksis, at leasingperioden og bilens alder har betydning for, hvor stor en del af registreringsafgiften der skal betales.
Sådan beregnes den forholdsmæssige registreringsafgift
Motor Styrelsen fastsætter procentsatsen ud fra bilens alder:
-
0–3 måneder: 2 % af den beregnede fulde registreringsafgift pr. påbegyndt måned
-
Over 3–36 måneder: 1 % pr. påbegyndt måned
-
Over 36 måneder: 0,5 % pr. påbegyndt måned
Derudover kommer et rentetillæg, som beregnes af den registreringsafgift, der endnu ikke er betalt.
Det er en af grundene til, at flexleasing ofte forbindes med dyrere brugte biler. Når bilen er mere end 36 måneder gammel, er den månedlige procentsats for den forholdsmæssige registreringsafgift lavere.
Et forenklet eksempel
Forestil dig en bil, hvor den fulde beregnede registreringsafgift er 300.000 kr., og bilen er mere end 36 måneder gammel.
Hvis bilen skulle afgiftsberigtiges fuldt, ville udgangspunktet i eksemplet være:
300.000 kr. i registreringsafgift
Ved flexleasing er satsen for en bil over 36 måneder 0,5 % pr. påbegyndt måned. Ved en leasingperiode på 12 måneder bliver det forenklede regnestykke:
300.000 kr. × 0,5 % × 12 måneder = 18.000 kr.
I dette forenklede eksempel udgør den forholdsmæssige registreringsafgift altså 18.000 kr. for de 12 måneder frem for, at bilen afgiftsberigtiges med alle 300.000 kr. fra starten.
Bemærk: Eksemplet viser kun princippet bag den forholdsmæssige registreringsafgift. Der kommer blandt andet rentetillæg af retsafgiften, og den samlede leasing økonomi består også af finansiering af bilen, leasingydelser, gebyrer og øvrige vilkår i den konkrete aftale.
Hvilke flexleasing regler gælder?
Flexleasing regler følger reglerne om forholdsmæssig registreringsafgift. Det er leasingselskabet, der søger Motor Styrelsen om tilladelse til at anvende ordningen, og bilen skal være ejet af leasing virksomheden. Der skal samtidig være tale om en reel, tidsbegrænset leasingaftale på markedsmæssige vilkår.
Leasingaftalen skal blandt andet indeholde oplysninger om:
-
Leasingperiodens start og varighed
-
Bilens identitet, stand og udstyr
-
Leasingydelser og eventuelt depositum
-
Vilkårene ved leasingaftalens udløb
-
Eventuel køberet, købepligt eller anvisningspligt
-
Vilkår ved førtidigt ophør
Når leasingperioden udløber, skal der tages stilling til bilen og den videre afgiftsmæssige behandling. Ønsker du eksempelvis at overtage bilen til varig brug, skal der betales fuld registreringsafgift efter de gældende regler.
Hos Caripo Biler hjælper vi med at gøre både økonomien, restværdien og vilkårene i en flexleasing aftale gennemskuelige, så du ved, hvad aftalen indebærer, inden du skriver under.
Hvad er forskellen på flexleasing og privatleasing?
Kort fortalt handler forskellen især om registreringsafgiften, biltypen og det økonomiske ansvar. Ved flexleasing betales der forholdsmæssig registreringsafgift for leasingperioden, og leasingformen bruges ofte til dyrere eller importerede biler. Ved traditionel privatleasing er aftalen typisk mere enkel for dig som kunde, og du afleverer som udgangspunkt bilen tilbage efter leasingperioden uden at hæfte for dens restværdi.
| Flexleasing | Privatleasing | |
| Registreringsafgift | Der betales forholdsmæssig registreringsafgift for den periode, bilen leases. | Registreringsafgiften håndteres af leasingselskabet og er indregnet i leasing økonomien. |
| Typiske biler | Ofte dyrere, brugte eller importerede biler, hvor den fulde registreringsafgift kan være høj. | Bruges bredt til almindelige personbiler og kan både omfatte nye og brugte biler. |
| Månedlig økonomi | Består blandt andet af finansiering af bilen og den forholdsmæssige registreringsafgift. | Du betaler typisk en førstegangsydelse og en fast månedlig leasingydelse. |
| Restværdi | Ved finansiel flexleasing hæfter du typisk for bilens aftalte restværdi og kan have pligt til at anvise en køber ved aftalens udløb. | Ved operationel privatleasing hæfter du normalt ikke for bilens restværdi. |
| Service og reparation | Du står typisk selv for service, vedligeholdelse og reparationer, afhængigt af aftalen. | Service og vedligeholdelse kan være inkluderet afhængigt af leasingaftalen. |
| Når perioden slutter | Det afhænger af aftalen, hvad der skal ske med bilen, og hvordan restværdien håndteres. | Bilen afleveres typisk tilbage til leasingselskabet efter de aftalte vilkår. |
| Passer typisk til dig, der… | ønsker adgang til en dyrere bil og er komfortabel med en mere kompleks leasing økonomi og et større økonomisk ansvar. | ønsker en mere enkel og forudsigelig leasingaftale uden ansvar for bilens fremtidige restværdi. |
Hvilken leasingform skal du vælge?
Flexleasing er ikke nødvendigvis bedre end privatleasing – og privatleasing er heller ikke altid det rigtige valg. Det afhænger først og fremmest af bilen, dit budget og hvor meget økonomisk ansvar du ønsker.
Drømmer du eksempelvis om en dyrere premium bil eller en importeret bil, kan flexleasing være relevant at undersøge. Ønsker du derimod en mere enkel biløkonomi, hvor du afleverer bilen tilbage og ikke hæfter for restværdien, kan traditionel privatleasing passe bedre.
Vores leasing specialister er klar til at hjælpe dig med at forstå forskellene og gennemgå økonomien og vilkårene, så du kan vælge den leasingform, der passer til både bilen og dit behov.
Læs mere her:
Fordele og ulemper ved flexleasing
Flexleasing kan være en attraktiv løsning, især hvis du ønsker en dyrere, brugt eller importeret bil med en høj registreringsafgift. Men leasingformen er mere kompleks end traditionel privatleasing og kan indebære et større økonomisk ansvar. Derfor er det vigtigt at kende både fordele og ulemper ved flexleasing, før du vælger løsningen.
Fordele ved flexleasing
-
Du betaler ikke den fulde registreringsafgift fra starten: Der betales forholdsmæssig registreringsafgift for leasingperioden. Det kan reducere den kapital, der er bundet i bilen.
-
Relevant til dyrere biler: Flexleasing kan være særligt interessant på premiumbiler, sportsvogne og importerede biler, hvor den fulde danske registreringsafgift ellers kan udgøre en betydelig del af bilens samlede pris.
-
Brugte biler kan være attraktive: På biler, der er mere end 36 måneder gamle, udgør den forholdsmæssige registreringsafgift 0,5 % af den beregnede fulde registreringsafgift pr. påbegyndt måned plus rentetillæg. Det er en af årsagerne til, at flexleasing ofte bruges til dyrere brugte biler.
-
Mulighed for at skifte bil: Når leasingperioden udløber, kan du vælge en anden bil frem for at være bundet til den samme bil i mange år – afhængigt af vilkårene i din aftale.
Ulemper ved flexleasing
-
Du kan have ansvar for restværdien: Flexleasing kombineres ofte med finansiel leasing. Her kan du hæfte for den aftalte restværdi og eksempelvis have pligt til at anvise en køber, når leasingperioden slutter. Er bilens reelle værdi lavere end forventet, kan det få økonomiske konsekvenser.
-
Økonomien er mere kompleks: Den månedlige leasingydelse fortæller ikke hele historien. Du skal blandt andet forholde dig til leasingydelse, registreringsafgift, rentetillæg, restværdi og øvrige omkostninger i aftalen.
-
Rentetillægget kan ændre sig: Ved forholdsmæssig registreringsafgift beregnes der rente af den resterende registreringsafgift. Motorstyrelsen regulerer denne rentesats halvårligt, og det er derfor vigtigt at forstå, hvordan ændringer håndteres i din konkrete leasingaftale.
-
Du kan være bundet af aftalens løbetid: Muligheden for at komme ud af en flexleasing aftale før tid afhænger af kontrakten. Tjek derfor altid vilkårene for førtidigt ophør, inden du skriver under.
Hos Caripo Biler anbefaler vi, at du ser på den samlede økonomi frem for kun den månedlige ydelse. Vores leasing specialister kan hjælpe dig med at gennemgå blandt andet restværdi, leasingperiode og de øvrige vilkår, så du kan vurdere, om flexleasing passer til dig og den bil, du ønsker. Læs mere her: Caripo Biler
Hvad er flexleasing privat, hvem passer det til?
Hvad er flexleasing privat? Det er flexleasing, hvor du som privatperson er leasingtager og får mulighed for at køre i en bil på forholdsmæssig registreringsafgift i leasingperioden. Det kan især være interessant, hvis du ønsker en dyrere, brugt eller importeret bil, hvor den fulde danske registreringsafgift ellers udgør en væsentlig del af bilens samlede pris.
Flexleasing privat passer ikke nødvendigvis til alle biler eller bilister. Det er typisk værd at undersøge i situationer som disse:
-
Du drømmer om en dyrere premiumbil: Har du eksempelvis kig på en bil i den dyrere ende af markedet, kan flexleasing være relevant, fordi bilen ikke afgiftsberigtiges med den fulde registreringsafgift for varig brug fra starten.
-
Du ønsker en importeret bil: Flexleasing kan være interessant, hvis du har fundet en attraktiv bil i udlandet eller ønsker en bestemt model og udstyrskombination, som er svær at finde på det danske marked.
-
Du kigger på en dyrere brugt bil: Flexleasing ses ofte i forbindelse med brugte biler. For biler over 36 måneder er satsen for den forholdsmæssige registreringsafgift lavere pr. måned end for nyere biler, hvilket kan gøre det relevant at undersøge flexleasing på den rette bil.
-
Du vil ikke binde kapital i den fulde registreringsafgift: Ved flexleasing betales der forholdsmæssig registreringsafgift for leasingperioden. Det kan være interessant, hvis du ønsker at bruge bilen i en bestemt periode frem for at købe den og betale fuld registreringsafgift fra begyndelsen.
Flexleasing kræver, at du ser på hele økonomien
Selvom flexleasing kan være attraktivt i de rette situationer, bør valget ikke alene baseres på den månedlige ydelse. Ved finansiel flexleasing kan du blandt andet hæfte for bilens restværdi, og udgifter til service og reparationer ligger typisk hos dig som leasingtager.
Hos Caripo Biler hjælper vores leasingspecialister dig derfor med at se på bilen, leasingperioden, restværdien og den samlede økonomi, så du kan vurdere, om flexleasing giver mening i netop din situation.
Sådan kommer du i gang med flexleasing hos Caripo Biler
Når du har fundet ud af, at flexleasing kan være den rette løsning for dig, hjælper vi dig videre. Vores leasing specialister gennemgår bilen, økonomien og vilkårene sammen med dig, så du får et klart overblik over aftalen, inden du beslutter dig.
Sådan kommer du i gang
-
Find den bil, du ønsker
Se vores udvalg, og find en bil, der matcher dine ønsker, dit kørselsbehov og dit budget. -
Få beregnet din leasingløsning
Vi hjælper med at skabe overblik over leasingydelse, registreringsafgift, leasingperiode og restværdi, så du kan se den samlede økonomi i aftalen. -
Gennemgå aftalen med en leasing specialist
Flexleasing kan være mere komplekst end traditionel privatleasing. Derfor gennemgår vi vilkårene med dig og svarer på dine spørgsmål, inden aftalen indgås. -
Kom videre med din flexleasingbil
Når leasing løsningen og de nødvendige forhold er på plads, kan du komme videre med bilen og din leasingaftale.
Er du i tvivl om, hvilken bil eller leasing løsning der passer bedst til dig?
Kontakt Caripo Biler, og tag en uforpligtende snak med en af vores leasing specialister, eller gå på opdagelse i vores aktuelle udvalg af biler.
Tilbage til oversigt